“Chunking” i Neurolingvistisk Programmering (NLP) refererer til processen med at organisere eller gruppere information i større enheder eller mindre enheder “chunks”. Dette gøres for at gøre informationen mere håndterbar og lettere at huske eller forstå. Chunking er en måde at håndtere kompleksitet og øge den kognitive effektivitet ved at reducere antallet af individuelle elementer, vi skal håndtere på én gang.
Her er nogle vigtige aspekter ved chunking:
Opdeler og udbygger Information:
Chunking indebærer at opdele større mængder information i mindre, mere håndterbare enheder eller “chunks” (at chunke NED). For eksempel kan det bruges i forbindelse med at præcisere en persons ankre og oplevelser til blandt andet brug, når vi bruger pacing og spejling/matching.
Gør det lettere at huske:
Chunking gør det lettere at huske information ved at reducere mængden af ting, vi skal huske på én gang (at chunke OP). Dette kan være nyttigt, når vi arbejder med lange lister, tal eller komplekse opgaver.
Organisering af Koncepter:
I tankerne kan chunking også bruges til at organisere relaterede koncepter eller ideer sammen, hvilket gør det lettere at forstå og huske dem (at chunke OP). For eksempel kan information om et emne organiseres i flere chunks baseret på tema eller relevans.
Reducerer Overbelastning:
Når information præsenteres i store klumper, kan det føre til informationsoverbelastning. Chunking reducerer denne overbelastning ved at opdele informationen i mindre bidder(at chunke OP).
Øger Håndterbarhed:
Chunking øger håndterbarheden af information ved at tillade os at fokusere på mindre dele ad gangen (at chunke NED). Dette kan hjælpe med at forbedre både forståelse og hukommelse.
Et almindeligt eksempel på chunking er, når vi husker et telefonnummer ved at opdele det i mindre enheder. Ved at anvende chunking-principper kan vi forbedre vores evne til at håndtere og huske komplekse informationer.
6.3.4. META-programmer
En vigtig del af NLP og modeling-processen er META Programmer, som er en model til at forstå individuelle forskelle i menneskers tænkning og adfærd. New NLP, der er udviklet af Henrik Wenøe, Ejer og Direktør i Acuity World, er en helt særlig udviklingsgren af NLP, der også arbejder med modeling og META-programmer. New NLP kom til verden omkring årtusindskiftet og har i løbet af 00’erne udviklet sig, så New NLP i dag indeholder fem helt central principper, der adskiller sig fra den klassiske NLP: 1) Start med det, der virker. 2) Selvmodellering på det ontologiske niveau. 3) Følg dit kald (”Follow your Bliss”). 4) Teleologisk design og 5) Kaotisk dynamik.[1]
Inspireret af bl.a. Jungs typeinddeling fandt Bandler og Grinder ud af, at de ved at lytte til strukturen på den måde folk taler på, så kunne de afkode, hvilke underlæggende tankestrukturer og motivationsstrategier den enkelte benyttede. Meta-programmerne er derfor ikke en beskrivelse af menneskers personlighed, men giver et billede af, hvordan mennesker reagerer i forskellige sammenhænge.
META Programmer er mønstre i vores tænkning og adfærd, der påvirker, hvordan vi opfatter og reagerer på verden omkring os. Disse mønstre kan være både bevidste og ubevidste og spiller en væsentlig rolle i vores daglige liv. Ved at identificere og forstå disse mønstre kan vi øge vores selvbevidsthed og opnå bedre resultater i vores kommunikation og interaktion med andre.
Over tid er der udviklet flere hundrede META-programmer, sikkert fordi vi mennesker er unikke væsner, ligesom arv, opvækst og den kultur, som vi er omgivet af, og vi er en del af, smitter af på vores personlighed og bliver en slags fællestræk for os.
Det vil dog ikke give mening og overblik at anvende alle META-programmer. New NLP, som begge forfattere er uddannet i, tager udgangspunkt i 13 udvalgte META-programmer i forhold til personlig ledelse og kommunikation. Ofte anvendes kun de 8 vigtigste META-programmer, som vi kort vil beskrive i næste underafsnit.
6.3.4.1 De 8 vigtigste NLP META-programmer
(Uddrag af tekst fra AW bind 2, kap 14 om Meta-Programmer + Chat-GPT)
Intern – Ekstern refererende
Dette metaprogram beskriver, hvor en person henter information om, hvorvidt noget er rigtigt eller forkert. Henter de den information inde i sig selv, fordi de kan mærke det, eller får de informationen udefra, eksempelvis ved at en anden fortæller dem om noget er godt nok. Intern refererende vurderer selv sine resultater, mærker efter i sig selv og kan have svært ved at acceptere andres vurdering, hvis de er ekstremt internt refererende. Svært ved at modtage feedback. De har egne standarder og motiveres ved at samle information og sammenholde det med egne standarder og så selv vurdere/bestemme. Ekstern refererende er afhængig af andres mening og vurdering eller reaktion fra andre. I ekstreme tilfælde ved personen ikke selv, om arbejdet er gjort godt nok, før andre har sagt det. De har ikke egne standarder, men får dem fra omverdenen.
Væk fra – Henimod
Dette metaprogram fortæller grundlæggende, hvad der motiverer en person mest. Er det fokus på det, de gerne vil undgå, eller det, de gerne vil opnå. Væk fra-orienterede er problemorienterede. De taler i negationer og om, hvad de vil undgå. De motiveres af ”pisken over nakken”, af angst for det, og de vil undgå. Hen mod-orienterede er målrettede. søger udfordringer, og de motiveres af det, de vil opnå. De taler i positive vendinger, og hvad der er muligt. De motiveres af ”guleroden”, og det de kan opnå via deres værdier og mål.
Mulighed – Procedure
Dette metaprogram beskriver grundlæggende, at nogle mennesker bliver motiveret af de muligheder, de har i en given situation, hvor andre er motiverede af, at der er en bestemt procedure de kan følge.
Muligheds-orienterede fokuserer på valg og muligheder i livet og i jobbet. De motiveres af nye muligheder og af at udvikle nye procedurer. Men de følger dem ikke nødvendigvis selv. Struktur er ikke deres stærke side, og de vil besvare et ’hvorfor’ spørgsmål kort og præcist. Procedure-orienterede fokuserer på rutiner og procedurer. De motiveres af, at der er klare guidelines. For dem er det vigtigt, at tingene gøres på den rigtige måde. De er gode til at følge de procedurer, der er beskrevet i personalehåndbogen. De er gode til orden og struktur, og de vil besvare et ”hvorfor” spørgsmål med et ”hvordan” svar – beskriver forløb.
Specifik – Generel
Dette metaprogram beskriver, at nogle mennesker bliver motiveret af, at information er meget detaljeret, mens andre motiveres af, at information er mere overordnet og af mere generel karakter. Hvis et specifik-orienteret menneske får for lidt information, mister denne motivationen, og modsat du vil miste et generel-orienteret menneskes opmærksomhed, hvis denne får for meget og for detaljeret information. Specifikt-orienterede mennesker har det bedst med detaljer og små sekvenser ad gangen. De kan have svært ved at abstrahere og kan have problemer med overblik og svært ved at prioritere. De er gode til veldefinerede opgaver med mange detaljer. Generelt-orienterede mennesker har det bedst med overblik og store portioner viden og information, men de kan også gå mere i detaljer, hvor det er nødvendigt. De er gode til at prioritere, men kan have svært ved at få alle detaljer med.
In Time – Through Time
Dette metaprogram fortæller om, hvordan en person opfatter sig selv i forhold til tid. En person, der er In timer, er meget nærværende i øjeblikket, hvor en person der er Through-timer, er mere fokuseret på, hvad der allerede er sket, og hvad der skal ske. In time-orienterede personer er meget her og nu orienteret, og de tænker ikke så langsigtet som en Through-timer. De er meget opslugt af det, som de er i gang med her og nu, og de tager afslappet på aftaler og mødetider. De lever livet og får noget ud af det, her og nu. De føler sig bundet hvor der er tidsplaner og langsigtede forpligtelser. De lader opgaven styre i stedet for uret og opleves som spontane og impulsive. De er så engageret at tid og sted ofte glemmes og som regel intens tilstede. De er ofte B-menneske. Through time-orienterede personer tænker langsigtet, og de er meget præcise med tiden. De er gode til at planlægge og fornemme, eller se hvor lang tid tingene tager. De overholder aftaler og tidsplaner. De foretrækker at få noget ud af tiden, og planlægningskalenderen er uundværlig. De kan tilsidesætte egne behov, da det langsigtede perspektiv er med i alle deres overvejelser. De bryder sig ikke om at komme for sent og ofte A-mennesker.
Proaktiv – Refleksiv
Dette metaprogram fortæller, at folk der er proaktive handler, før de tænker, og de refleksive tænker, før de handler. Proaktivt-orienterede tager initiativ og handler hurtigt. De får ting til at ske her og nu. De er spontane og kan handle uden omtanke. De taler hurtigt, uden tøven. De g iver udtryk for selv at kunne påvirke sit liv og sine omgivelser. Refleksivt-orienterede er overvejende og afventende. De studerer tingene i detaljer og overvejer konsekvenser, og nogle af dem kan blive så reflekterende, at de først handler, når de bliver tvunget til det. De taler mere tøvende og langsommere. De er gode til at analysere og overveje.
Sort by self – Sort by Others
Dette metaprogram viser, om et menneske gør det, de selv synes er rigtigt, og bruger deres egne kriterier, eller om de gør det, andre synes er rigtigt, og bruger andres kriterier. Sort by Self-orienterede mennesker træffer beslutninger ud fra egne værdier og kriterier. De gør det, de selv synes er rigtigt og holder meget fast på egen mening i diskussioner. Sort by Others-orienterede mennesker lytter til andres meninger, inden de beslutter sig. De spørger andre, hvad de mener og handler ud fra, og hvad andre synes, der er det rigtige. De forstår verden ud fra de kriterier, som andre ser verden.
Match – Mismatch
Dette metaprogram fortæller om, hvorvidt en person som udgangspunkt altid er enig eller uenig, i det de bliver præsenteret for. Der er grundlæggende to måder, hvorpå vi mennesker håndterer og sorterer information på, som også har betydning for den måde, som vi reagerer på. Generelt har både matchere og mismatchere ikke anelse om, at verden kunne være anderledes end den de ser, hører og mærker. En 100% matcher kan ikke forestille sig at gøre noget andet i morgen, når det fungerer i dag. En 100% mismatcher kan derimod ikke forestille sig at gøre det samme dag ud og dag ind, når der nu er mulighed for at afprøve nye ting eller gøre noget på andre måder. Match-orienterede mennesker har tendens til at have samme sæt tøj og sokker på til bestemte lejligheder, og de er som udgangspunkt altid enige i det, andre synes. Mismatch-orienterede mennesker vil eksempelvis sige sort, hvis du siger hvid, og de vil automatisk og ofte helt ubevidst indtage en modsatrettet position end den information, som de bliver præsenteret for.